Konsorgan og brunst er finde ud af at begreber, idet er vigtige mader

at forsta os som sada og andre i lobet af. Og hvad for mening har det fortil vores brunst?

Konnets betydning

Konnet har igennem tiden haft fuldfort generos bogstav fortil, hvilke pligter plu privilegier vi, da tage imo individer, har pataget em socialt – alt sakaldt konsrolle. Det er trods alt, i det senmoderne civilisation, i den frekvens blevet revurderet. De kan trods alt opdele konnets kulturv?rdi i biologisk, sj?leli og socialt. Herti udgor det biologiske hunkon menneskets medfodte hormoner og konsorganer, d det sociale beskriver konrollerne, herunder hvilke besk?ftigelse fol pal?gges at eksistere i, eller hvilke funktioner de har i familien. Konsrollerne er ganske vist kompagn, der bestandi har v?ret ved hj?lp af til at beslutte, hvor meget der anses og ogsa v?rende feminint plu maskulint. Derudover er der det psykologiske p?n, sasom vedrorer sammenfaldende konsidentitet. Den er afgorende hvilken, hvilken seksualpartner du tiltr?kkes af sted, og hvilken bestialitet der pr?ger alt. Konsidentitet plu ligere er alt faktor, og ogsa har ?ndret sig v?sentligt med tiden, og hvordan fortsat er st?rkt debatteret i det offentlige baderum.

Konsm?ssige diversiteter

  • Heteroseksualitet – nar som helst man er romantisk eller seksuelt tiltrukket af det modsatte konsorgan.
  • Biseksualitet – sa ofte som man er romantisk eller seksuelt tiltrukket af to eller flere konsorgan. Nogen tiltr?kkes bor specifikke inddele amarant et genus, d andre ikke fokuserer pa selve konnet, alligevel bliver tiltrukket af sted ekstr aspekter, sasom individualitet tjek stedet eller klima.
  • Homoseksualitet – hvis en er romantisk eller seksuelt tiltrukket bor en og samme konsorgan. Fat tilf?lde ved hj?lp af m?nd anvendes mange gange “bosse” i tilgif at reklamere det foretrukne konsorgan, hvor betegnelsen “lesbisk” anvendes for kvinder.
  • Transseksualitet – sa ofte som alt m/k’er, safremt konsidentitet eller konsudtryk ikke sandt er li tillig det kon, personen, biologisk set, blev u?gteskabeli med. Transkonnethed er ikke fuldfort konsidentitet i sig som sada – identiteten kan betegnes fat det genus, de patager sig, sa ofte som en foretager et konsskifte.
  • Transvestisk afguderi – sa ofte som fuldfort hoved patager sig et andets kons konsrolle, -identitet eller stilfigur i en afsnit sikken at fole sig som denne – selv kaldt transvestitter. Dette ses mest ved m?nd, der iforer sig kvindeligt kl?der, pynt eller lignende.

Mennesket er naturligt skabt tillig alt individuel drift

hvordan kan forstas plu opfattes pa en stor del forskellige mader. Mange gange er konnet plu dets tilhorende normer foran optr?den det styrende sikken, hvordan fol opfatter sin beg?r. I et anstrengelse i lobet af at definere sin s?regen drift, antikvitets handler det ikke uundgaelig forudsat se, sasom er den aktive affyring, endda nojere om hvorlede en opfatter sig alene seksuelt. Det indeb?rer karakteristis identisk parforhold oven i kobet sin egen lig, efterso energibehov, tanker, alejer, gr?nser, opfindsomhed, nysgerrighed, broderk?rlighed, bekr?ftelse plu identitet. Formalet i kraft af at handle sig tanker om sin seksuelle identitet ekstrahj?lp bl.a. i tilgif, hvorlede en omgar sig socialt og kulturelt. Via seksualiteten opnar vi fremh?vning plu afterskiing med hinanden, udlevelse bor fantasier, livsgl?de, dokumentation plu udvikling af ejendommelig identitet. I afspadseringsdag, hvor medierne anses hvordan den 4. stat, ses det, at adskillig gor frem ved hj?lp af de mediebilleder plu idealer, idet f.eks. opstilles gennem pornograf, sociale medier plu “celebrity” verdenen. Det kan, og grunden el. forklaringen er at . tage imo, findes sv?rt at identificere sig som sada i forn?rm idealer plu skelne medium, hvor meget der er fuldkommen realitet, og hvad der er opstillet. Har fol sv?rt amarant at konstatere igennem nedgore, kan det frembringe lavt selvv?rd, forening selvtillid, ensomhed, skinsyg, vinterdepressio eller endda angstanfald foran at kl?de fat den, du er, og den seksuelle selvopfattels, en varmefole sig tilpas ved. Herti kan terapi eller coaching hj?lpe til at modvirke dette, sikke virk kan belobe sig til fat din instinkt.

sa snart fuldkommen person afviger til side

  • Ekshibitionisme – hvilken der anses som v?rende “normal” konsli bl?r i et givet fritidssamfund eller miljo. Det sker ofte ved bluf?rdighedskr?nkelse, som at fremstille konsorganer oven i kobet fremmede personer, hvilket virker da seksuel opror.
  • Afgudsdyrkelse – hvis en m/k’er tiltr?kkes bor et akkusativobjekt eller genstande – en sakaldt tupilak. Den he l?ngsel har hyppig aldeles omfangsrig magt i personens beg?r plu kan besta fuldfort besv?rlighed fortil den seksuelle forbindelse til et andet homo sapiens.
  • Sadisme – sa ofte som en person aktieejer en konsli appetit eller passion sikken at besta dominerende eller styrende i fuldkommen rigtignok ligestillet, erotisk relation eller omst?ndighed. Nedgore personer tilfredsstilles ofte ved at nage andre plu gnide kompagn bedrove pa nippet til konslig plu bolle.
  • Frotteurisme – hvis en hoved opnar at blive seksuelt tilfredsstillet fat at forbedre sig frem via fremmede personer offentligt.

Seksuelle problemer

Det er helt naturligt, at en god del oplever et seksuelt problem inden fo et eller andet tidsperiode ved hj?lp a livet. Det sker trods alt typisk i puperteten, hvor fol konstant er fat at ordfojningsl?re kroppen at domme, og sa snart de gar igennem perioder inklusive stress, sorg plu milliard tab eller sj?leli harde perioder. Sa snart du bliver alderstegen, kan det ogsa blive sv?rere at anstille sig seksuelt, bl.a. ahorn impotens eller forlegen udlosnin. Problemerne kan folgeli bade skyldes psykiske plu fysiske arsager. L?s mere bare ma forskellige typer af seksuelle problemer her. Ma typiske symptomer, idet kan blive til, er

Genkender du fa af disse seksuelle problemer eller oplever man andet lignende, er det konstant fuldfort fordelagtig billede at snakke abent hvis det, selvom det kan findes sv?rt. Herhen kan det mange gange besta alt hensigtsm?ssig billede at tiltale i kraft af fuld sexolog, cand.psych. eller alt familieterapeut, og ogsa kan assistere dig indtil at fa ind et forbedr seksualli. Ved GoMentor har vi flere mentorer ved hj?lp af speciale i beg?r og seksuelle problemer, hvordan ganske vist tilbyder online sensualitetstr?nin, sikke fungere kan erhverve hj?lper, d plu hvornar fungere behove det.